Resultaterne for de første børn, der blev sendt til Norge i 1946 var overbevisende. Alle børnene var fri for astma under opholdet, og mange havde fået det bedre også efter hjemkomsten. Dansk Røde Kors ønskede at fortsætte arbejdet for astmabørnene i et permanent astmahjem til afløsning af lejemålet med Halmrast gård.
Dansk Røde Kors opnævnte efteråret 1946 en bredt sammensat "asthma-komité" med overlæge Lehmann som formand og oprettede et astmakontor med Borghild Bendixen som leder. Men hvordan skulle astma-arbejdet finansieres? Atter kom hjælpen fra Norge. Heddy Astrup i Norges Røde Kors kom med ideen om at iværksætte en indsamling blandt norske skolebørn til etablering af det nye astmahjem. Hun havde god erfaring med denne type indsamlinger.
Sidenhen kom flere indsamlinger til, både i Norge og i Danmark. Desuden fik astmahjemmet støtte på mange andre måder i form af gratis byggegrund fra Sølvverket, gratis arbejder fra Kongsberg kommune og arkitekt, gunstigt byggelån i Kongsberg Sparebank, gratis rejser for børnene med DFDS og mange andre gaver.
Norges Røde Kors-indsamlingen, marts 1947.
Det var på et møde i Landsstyret for Norges Røde Kors d. 16. jan. 1947, det blev vedtaget at iværksætte en indsamling til finansiering af et permanent astmahjem i Norge for danske børn. Heddy Astrup holdt et engageret indlæg for sagen, og fik et samlet Landsstyre med sig. Hendes tanke var, at indsamlingen skulle finde sted blandt norske skolebørn, på samme måde som danske skolebørn havde samlet ind til "Norgeshjælpen" under krigen. Administrationen på Landskontoret var ikke begejstret for tanken - man mente, Dansk Røde Kors selv måtte have råd til at finansiere et astmahjem. Desuden var der allerede foretaget flere takke-indsamlinger til danskerne - til Danebu ("Danskehytten") i Nord-Aurdal i Valdres, til et dansk-norsk monument i København og ikke mindst til det dansk-norske fond, som finansierede købet af Lysebu på Voksenkollen ved Oslo. En ny indsamling til fordel for danskerne blev blot et led i rækken af indsamlinger. Det var slet ikke sikkert, det ville blive en succes. Men administrationen med generalsekretær Arnold Rørholt og vicegeneralsekretær Jens Meinich i spidsen fulgte loyalt vedtaget op.
På møde i Dansk Røde Kors' asthma-komité i København d. 20. januar orienterede generalsekretær Arnold Rørholt fra Norges Røde Kors mundtligt om beslutningen. Præsidenten i Dansk Røde Kors, kommandørkaptejn Hammerich takkede for beslutningen om indsamlingen og understregede det nære samarbejde, som Dansk Røde Kors både under og efter krigen havde haft med Norges Røde Kors.
På mødet rejste overborgmester Viggo Christensen (af dr. Bruun karakteriseret som "en gammel forbenet socialdemokrat") spørgsmålet, om man ikke kunne opnå samme resultat med et astmahjem i Danmark. Dette blev bestemt afvist af de medicinsk sagkyndige, men udløste en længere diskussion i asthma-komitéen.
Rørholt følte sig lidt usikker over den danske holdning efter mødet.
Skriftlig bekræftelse på beslutningen blev givet af generalsekretær Rørholt til Dansk Røde Kors i brev af 24. januar:
|
"Vedr. innsamling for danske asthma-børn. Vi tillater oss å bekrefte den meddelelse som undertegnede gav på møtet i København mandag, nemlig at Norges Røde Kors' Landsstyre har besluttet å søke igangsatt en innsamling til fordel for danske asthma-barn i Norge. Det var meningen av innsamlingen skulle foregår gjennem skolene og vi er i forbindelse med skolemyndighetene dessangående. Hensikten er at innsamlingens resultat skal være et bidrag til innkjøp eller bygging av et permanent hjem for asthmabarna i Norge, idet det er forutsetningen at danskene skal bestride driftsutgiftene til hjemmet, og evt. det beløp hvormed kjøpe- eller byggeomkostningene måtte overskride det av oss innsamlede beløp." |
Representantskapet i Norges Røde Kors tog den endelige beslutning i møde d. 6. februar om at igangsætte indsamlingen til fordel for danske asthmabørn med denne ordlyd:
| "Representantskapet er enig i at Norges Røde Kors skal arbeide for å hjelpe Dansk Røde Kors for å få danske asthmabarn til Norge, eventuelt ved en innsamling." |
Heddy Astrup kaldte straks sammen til møde hjemme hos sig, som blev afholdt ugen efter, d. 13. februar. Til stede var: fru Heddy Astrup, frk. Katrine Arnesen, fru Bergljot Galtung, fru Thea Hurum, fru Munsterhjelm, generalsekretær Rørholt og sekretær Blandhoel.
Man diskuterede hvordan en indsamling bedst kunne sættes i værk. Komiteen blev enig om følgende:
1) Et engere arbeidsutvalg blev nedsatt, bestående av frøken Arnesen, fru Hurum og fru Galtung, samt fra Landskontoret sekretær Blandhoel.
2) Der bør foretas en innsamling gjennem avisene i Oslo og endel av de større byer. Innsamlingen bør vare kort, høist 8 dager, og være vel organisert.
3) I Oslo innledes uken med en tilstelning på "BRISTOL" med medvirkning av danske, og evt. norske kunstnere (tryllekunstner Sheridans forslag). Uken bør settes igang omkring 20. mars.
4) Samtidig søkes tillatelse tilå fordele blandt skolebarna over hele landet en postgiro-blankett, og man søker å få skolemyndighetene til å anbefale at barna yder bidrag på postgirokonto. - - -
Arbeidsutvalget bes sette sig i forbindelse med Statsråd Fostervold for å opnå hans tillatelse til forannevnte innsamling blandt skolebarna, og å sette sig i forbindelse med avisene i Oslo.
Men undervisningsminister Fostervold ville ikke gå med på en indsamling på skolerne. Han mente, at børnene ville føle det som en slags frivillig tvang. Det eneste måtte være at lærerinderne og lærerne anbefalede en indsamling gennem børneforeninger, spejderbevægelsen o.s.v., - ikke i det hele taget på skolerne.
Rørholt foreslog derfor at droppe spørgsmålet om indsamling på skolerne. Da hellere koncentrere sig om aviserne og lade aviserne opfordre norske børn til at tegne bidrag, som de f.eks. kunne indbetale på postgiro-konto.
Få dage efter bragte avisen Politiken i København en melding om indsamlingen. Oplysningen kom fra et møde i Arbejdsutvalget for asthmabørnene i København. Norges Røde Kors var ikke begejstret for, at oplysningen slap ud så tidligt, før spørgsmålet om indsamlingen var noget bedre forberedt.
(Det er vel ikke usandsynligt, at B.B. stod bag lækagen ?)
Endelig den 5. marts var det klart for offentligørelse af indsamlingen. Norges Røde Kors sendte denne melding til Dansk Røde Kors:
|
Norges Røde Kors vil i dagene 15 - 24 mars sette i gang en innsamling til et hjem i Norge for danske asthmabarn. Innsamlingen vil navnlig foregå gjennem avisene. H.M. KONGEN har elskverdigst stillet seg som beskytter for innsamlingen. Et av leddene i propagandaen vil bli en artikkel pr. dag i avisene. I den anledning ville vi være takknemlig om Presidenten for Dansk Røde Kors ville sende oss en artikkel om danske asthmabarn og om betydningen av at de får et hjem i Norge. Det vil den 21. mars bli holdt en tilstelning på Hotell Bristol i Oslo, arrangert av Oslo krets. Norges Røde Kors ville sette den største pris på om kommandørkaptein Hammerich og hvis mulig fru Bendixen, Dr. Bruun og Overlege Lehmann hadde anledning til å komme opp og delta i denne tilstelning, og håper vi at dette kan la seg gjøre. |
Også Kongen, Haakon VII, indsamlingens høje beskytter, blev orienteret.
|
Herr kabinettssekretær Bommen, Slottet. På Deres anmodning tillater vi oss nedenfor å gi en orientering om de planlagte innsamling for danske astmabarn. Innsamlingen vil finne sted over hele landet gjennom våre Røde Kors-kretser og andre interesserte. Det vil bli igangsatt en omfattende pressepropaganda og de fleste aviser har stillet seg villige til å legge ut innsamlingslister. Propagandaen kommer særlig til og legges an som en appell til det norske folk om å vise Danmark sin takknemmelighet som takk for hjelpen under krigsårene. Det vil også bli holdt tilstellinger til inntekt for astmabarna i den utstrekning våre kretser finner det mulig. Meningen for de innsamlede midler er å bli istand til å skaffe et slikt kursted som da i framtiden skal drives av Dansk Røde Kors. Planen å skaffe astmabarna et permanent kursted er utgått fra Dansk Røde Kors etter at ca 200 danske astmabarn siden nyttår 1946 i forskjellige puljer har hatt et 2 måneders rekonvalisentopphold i Norge innbudt av Norges Røde Kors. De medisinske resultater av dette opphold har vist seg over forventning gode og det kursted som planlegges støttes av en rekke danske autoriteter innen stat, skole og legekretser. Danmark er nemlig et utpreget astmaland og har innen landets grenser små muligheter for en effektiv behandling av denne sykdom. for Norges Røde Kors Arnold Rørholt Generalsekretær |
Og Heddy Astrup sendte dette opråb til Morgenposten:
|
VÅR HJELP TIL DE DANSKE ASTHMABARN ER SELVFØLGELIG Jeg ønsker at alle de som idag ved sine bidrag muliggjør et kursted i Norge for de danske asthmabarn, hadde fått opleve den umiddelbare glede som strålte av barnas foreldre da vi besøkte dem i København. Gleden over å få barna friske hjem fra Norge efter at de i årevis hadde sett dem lide uten å være istand til å gjøre noe som virkelig kunne hjelpe. Og vi så barna dernede, - friske som andre barn, de gikk på skolen og fulgte med i det som andre barn var med på. Det som vi kan by de danske asthmabarn her i landet er noe vi har helt gratis, - nemlig vårt herlige klima. Det er bare kurstedet vi må samle oss om, og jeg synes denne hjelp er så selvfølgelig for oss, så jeg er sikker på at vi i løpet av lyninnsamlingen skal kunne virkeliggjøre vårt mål, og skaffe de syke danske barn et kursted. Leder av barnearbeidet i Norges Røde Kors |
Avisen "Vestlandske Tidende" fra Arendal havde 15. marts 1947 denne artikel om astmaarbejdet og opfordring til indsamling.
Fra landskontoret gik der brev ud til de lokale Røde Kors-kredse over hele landet med opfordring til at støtte indsamlingen i den kommende "asthma-uke". Med forslag om at arrangere koncerter og auktioner, lade skolebørn optræde i teater o. lign.
Opfordringen blev taget vel imod rundt om kredsene, Landsstyret havde jo gået enstemmigt ind for indsamlingen til de danske astmabørn. Men to kredse stillede sig alligevel negativt til indsamlingen - af vidt forskellige grunde.
Stavanger krets svarede, at det var menighederne - og ikke Røde Kors - der stod for uddelingen af danskesuppe og danskepakker. Røde Kors kunne ikke påberåbe sig hverken suppe eller pakker. Det ville derfor blive vanskeligt at agitere for en indsamling.
Fra Vardø krets i Finnmark lød svaret, at de ikke fandt at kunne iværksætte indsamlingen til danske astmabørn. De havde så mange andre opgaver at tage sig af. Tyskerne havde efterladt Finnmark nedbrændt for at hindre russernes fremrykning. Nu var de i gang med genopbygningen.
Astma-ugen blev afholdt 15.-24. marts 1947 over hele landet. Et højdepunkt var festen fredag aften d. 21. marts på Hotell Bristol i Oslo med optræden af norske og danske kunstnere.
|
Aftenposten skriver dagen før: til inntekt for ”astma- hjemmet”. Rikholdig program, blant annet med opptreden av Tivoligarden. Det ble i går gitt en rekke opplys- ninger om den store fest på Bristol fredag aften til inntekt for ”astma- hjemmet”. - Det er sat opp et meget rikhol- dig program, forteller fru Bergliot G a l t u n g. Det bliver sang både av Randi Heide Steen og Bjarne Buntz. Buntz akkompagneres af Jan Wøllner, Og fru Heide Steen av Robert Levin. ”Tivoligarden” – det danske gutte- musikkorps som er en tro kopi av Den kongelige Garde i København - vil spille. Seks unge damer fra National- theatret skal selge lodder, idet det lod- des ut en rekke matvarer, og Per Aabel holder en liten auksjon over bøker, leketøy etc. Lillebil Ibsen vil til slutt lese ”Kjære lille Danmark”. Festen begynner kl. 20.30 og ved 22.30-tiden spiller orkesteret opp til dans. Det vil for resten bli to orkestre. Alle penger som kommer inn går til inntekt for ”astmahjemmet”. Ambassadør Oxholms datter vil på astmabarnas vegne takke og forklare hvor påkrevd det er med et hjem i Norge for de astmasvake barn. T i v o l i g a r d e n, som består av 58 gutter i 10 - 14-års alderen, kommer til Oslo fredag morgen og vil samme dag spille foran Slottet istedenfor Di- visjonsmusikken. Lørdag ettermiddag vil de opptre ved en barneforestilling som arrangeres i Colosseum. |
Og fortsætter på selve dagen: vil overvære Astmahjem- mets festaften i dag. Tivoligarden danner espalier fra inngangen og opp til kronprinsparets bord. Det er i aften man holder den store festaften på Bristol - den mauriske hallen - til inntekt for Astmahjemmet som vi skal reise for de danske barna. Kronprinsparet vil være til stede på aftenens store fest og kaster glans over en tilstelning hvor Per Aabel står for arrangementet og byr på det program- met vi tidligere har offentliggjort her i Aftenposten samtidig som han byr det store publikum opp til lystighet og dans for alle som kan svinge seg på et innbydende gulv til eggende musikk. Vi har før fortalt at det bliver”gjes- tespill” av den danske Tivoligarden Det feiende musikkorps av ungdommer som kopierer den danske konges garde med bjørneskinnsluer og det hele. Og i anledning av at også vårt kronprins- par vil være til stede kommer de raske danske drenge til å stille opp til en festpreget espalier som rekker fra inn- gangsdøren og like opp til hovedbordet oppe på balustraden. Ved bordet sitter - foruten kronprinsparet – presiden- ten i Norges Røde Kors, overlege Paus, presidenten i Danmarks Røde Kors, kommandørkaptein Hammerich, Ast- masakens ”Moder” i Danmark, fru Borghild Bendixen, den danske am- bassadør Oxholm med frue samt spisser innen Oslo Røde Kors. |
I løbet af ”Asthma-ugen” strømmede pengene ind til avisernes ekspeditioner over hele landet. Mange små beløb samlet ind af børn og ældre. Mange anonyme bidrag. 5 kr fra "Krigsenke" og 5 kr fra "Gammel mor på 80 år". Indsamlinger på arbejdspladser og ved arrangementer. 644 kr fra funktionærer ved Oslo Ligningskontor, 100 kr fra personalet ved Christiania Dropsfabrik A/S og 179,50 kr fra filmforestillinger ved Tuddal Høifjellshotell. Skibsreder Harry Borthen bidrog med 50.000 kroner. Og kronprinsesse Märtha sendte 1000 kr.
|
|
Det var tid for opsummering af indsamlingen. I Danmark ventede man spændt på resultatet. Fra Landskontoret i Oslo blev der sendt rundskriv til alle Røde Kors' distrikter og kretser.
|
Vedr. innsamling til kursted for danske asthmabarn. Vi viser til vårt cirkulære nr. 15 av 11. mars d.å. vedrørende innsamling til kursted i Norge for danske asthmabarn. Vi er interessert i å vite om kretsen har gått igang med en slik innsamling, hvorledes den i så fall blev lagt an, og hvilket resultat innsamlingen har bragt. Vi har fra endel Røde Kors-kretser allerede mottatt beretning om innsamlingen, og det beløp som er innkommet. Hvis Deres krets har foretatt innsamling til forannevnte formål, ber vi Dem godhetsfullt sende oss meddelelse herom sammen med det innkomne beløp snarest mulig, da vi skal forsøke å finne en passende eiendom for de danske asthmabarn i nær fremtid. For NORGES RØDE KORS Jens Meinich Vicegeneralsekretær |
Indsamlingen var nu afsluttet, og d. 21. juni skrev Norges Røde Kors v/visegeneralsekretær Jens Meinich til Dansk Røde Kors:
|
Ad: Kursted i Norge for danske astmabarn Vi viser til vårt brev av 28de april d.å. og Deres brev av 14de mai d.å. Vi tillater oss å underrette Dem om at innsamlingen nå må ansees avsluttet og vi kan regne med at det er innkommet opp i mot Kr. 300.000.oo. Videre er nå alle formalia med hensyn til tilbud om tomt på Kongsberg i orden og vi vedlegger i avskrift de papirer som foreligger. Sluttelig vedlegges protokoll for et møte som ble holdt i Oslo den 19. ds. Vi tør anmode om at Dansk Røde Kors så snart som overhodet mulig tar stannpunkt til tilbudet og gir oss underretning. Blir det så at tilbudet mottas, må vi få satt i gang veiarbeidet opp til hjemmet for å få ført frem verktøy og materialer til grunnarbeidet og de nødvendige forberedende arbeider. For å få grunnarbeidet og støpningen ferdig før kulden kommer må vi straks gå i gang. |
De mange små og store bidrag til indsamlingen gav et samlet beløb på kr. 341.869,53. Heraf indsamlet i Oslo kr. 197.410,07 og i resten af landet kr. 144.459,46.
Et pænt resultat - men næppe tilstrækkeligt til at finansiere det permanente astmahjem, som var formålet med indsamlingen. Norges Røde Kors gjorde det klart, de ikke kunne bidrage med yderligere finansiering af projektet.
Fra norsk side var det således klart, at de indsamlede penge skulle anvendes til at bygge et astmahjem i Norge for danske børn. Videre havde man modtaget et meget gunstigt tilbud fra Kongsberg kommune om lokaliseringen, så man var klar til at sætte i gang med byggeriet efteråret 1947. Man ventede blot på svar fra Dansk Røde Kors, om de ville tage imod gaven. Men det var også klart, at de indsamlede midler ikke var tilstrækkelige til at fuldfinansiere byggeriet. Dansk Røde Kors måtte selv bidrage med et betydeligt beløb, både til opførelsen af astmahjemmet og til driften.
Modtagelsen.
Det var en storslået gave, Dansk Røde Kors modtog fra Norges Røde Kors. Både økonomisk og tanken, der lå bag. Det var naturligvis ikke muligt at afslå gaven - men den voldte betænkeligheder. Betænkeligheder af strategisk, faglig og økonomisk art.
For det første var Dansk Røde Kors i gang med at lægge planer for sine fremtidige arbejdsområder. Der var nedsat et "fredsudvalg", som skulle tage stilling til det videre arbejde efter krigen. Den norske gave greb ind i denne planlægning og prioritering af opgaver.
For det andet var der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at ophold i Norge ville hjælpe på de danske børns astma. I København fandt der i september sted en nordisk allergolog-kongres, hvor spørgsmålet om årsag til astma var oppe til diskussion. Lægerne var uenige. På den ene side herskede en teori om det hjemlige miljø som udslagsgivende - i så fald ville en miljø-forandring kunne bedre børnenes astma, uden at de blev sendt til Norge. Norske dr. Kobro fremholdt, at børnene i de norske fjelde også havde astma og deres astma helbredtes, når de kom til det tågede og røgfyldte Oslo! ”Hovedforklaringen paa Bedringen maatte derfor være Miljøforandringen. For øvrigt spillede et psykologisk Moment maaske ind. Ni Tiendedele af Astma-Børnene var Enebørn. Det kunde tænkes, at Mødrene, naar disse Børn havde en Smule Anlæg for Sygdommen, pylrede det frem.”
På den anden side hævdede flere læger, anført af dr. Egon Bruun, at årsagen måtte søges i en allergisk reaktion i luftvejene, forstærket af luftforurening og Danmarks fugtige kystklima. Derfor ville et ophold i Norges rene og tørre fjeldluft være den rigtige behandling. Dansk Røde Kors bad Norges Røde Kors om at indhente udtalelser fra lægeligt hold. Samstemmigt gav de støtte til, at de danske astmabørn ville have nytte af ophold i Norge.
Og endelig, for det tredje, var der det økonomisk spørgsmål. Det indsamlede beløb på ca 300.000 kroner var ikke tilstrækkeligt til at dække opførelsen af et astmahjem, som planlagt i Kongsberg. Selv med de gunstige betingelser, som Kongsberg kommune og Sølvverket kunne stille, beregnet til at udgøre ca 100.000 kroner, ville der ifølge arkitekten fortsat mangle omkring 200.000 kroner. Dette beløb måtte dækkes af Dansk Røde Kors gennem et lån i Kongsberg Sparebank. Desuden skulle Dansk Røde Kors dække driften af astmahjemmet.Det var ikke sandsynligt, at sygekasserne ville give tilskud til rekreationsophold i udlandet. Dansk Røde Kors ville komme til at binde sig driften af astmahjemmet i mange år frem i tiden.
Spørgsmålet om Dansk Røde Kors havde råd til at tage imod den norske gave, som der var samlet ind til i løbet af "astma-ugen" i marts 1947, ca 300.000 kroner, blev allerede taget op på et møde den 6. maj af præsident Hammerich:
| "Gaven vilde koste os Kr. 100.000,- til 200.000,- aarlig, idet den norske Gave var bestemt til Opførelse af et permanent Astmahjem, medens man fra dansk Side skal sørge for dette Hjems Drift." |
Præsident Hammerich skrev d. 20. august til sin kollega, præsident Nikolai Paus i Norges Røde Kors:
|
"Kære Ven. ----- A propos Astma-Sagen, da er vi nu ved at beregne, hvor meget Driften af et Astmahjem vil komme til at koste Dansk Røde Kors om Aaret, saa at vort Styre kan tage endelig Stilling hertil. Det kommer formentlig til at ligge omkring 150.000 Kroner. Saa snart vi har lidt Klaring paa hele Problemet,vil jeg meget gerne tale det igennem med Dig, inden vi faar Gavebrevet overleveret, idet Gavebrevets Betingelser ogsaa kan komme til at influere paa det endelige Resultat. Foreløbig er vi jer meget taknemmelige for alt, hvad I har gjort for os." |
Arbejdsudvalget for Astmabørn blev 26. aug. 1947 indkaldt til møde for at tage stilling til anvendelse af de indsamlede penge i Norge, ialt 300.000 norske kroner, som Norges Røde Kors i brev af 2. juni 1947 tilbød Dansk Røde Kors som gave.
Præsidenten, kommandørkaptajn Kai Hammerich, ledede mødet og omtalte, at der var to veje at gå, når gavens anvendelse skulle drøftes:
|
1) at anvende de indsamlede Penge, saa længe de strækker til, og kla- re sig med Leje af en dertil egnet Bygning til Børnenes og Perso- nalets Ophold, 2) anvende de indsamlede Midler til Rejsning af et permanent Astma- hjem i Norge for danske Børn. Da den norske Propaganda, der ledsagede Indsamlingen. var lagt an paa Rejsning af et permanent Hjem, var man fra alle Sider enige om, at man var bundet til denne Løsning. Om saa Hjemmet udelukkende bliver til Raadighed for Astmabørn, eller om også andre danske (syge) Børn kan faa Glæde af Hjemmet, maa forhandles nærmere med Norges Røde Kors. |
Heddy Astrup var rystet over Dansk Røde Kors’ lunkne og nølende holdning og underrettede d. 30. sept. den nye president i Norges Røde Kors, direktør Erling Steen, om situationen:
|
"Ad Innsamling til hjem for danske astmabarn. Som kjent tok Norges Røde Kors initiativet til innsamling for å hjelpe danske astmabarn til et kursted i Norge. Innsamlingen innbragte vel kr. 300.000.- i kontanter foruten at vi gjennom Kongsberg krets av Norges Røde Kors fikk tilbud fra Kongsberg kommune og fra Sølvverket om gratis tomt på 10 mål, gratis vei og lys lagt frem til tomten, fritagelse for eiendomsskatt o.l. Arkitekt Odd Brochmann leverte en foreløbig tegning til et hjem for 50 barn løslig beregnet til kr. 500.000.-. En Kongsbergbank var villig til å yte lån stort kr. 200.000.- til 3% rente, mulig ennå lavere. Underretning om innsamlingenes resultat sammen med de forskjellige tilbud, tegninger og omkostningsoverslag ble oversendt Dansk Røde Kors, som nu har behandlet saken. Dansk Røde Kors foreslår at det, for de innsamlede midler bygges et hjem til ca. 15 barn. Det opptas intet lån på huset og endel av de innsamlede midler holdes i reserve til et fond. Kongsberg kommune har, etter å være blitt kjent med dette, i møte 23. ds. gitt uttrykk for at en absolutt forutsetning for at kommunen står ved sitt tilbud må være at hjemmet bygges for minimum 25 barn, da omkostningene ellers vil bli alt for høye. Den norske Astmakomite har i møte 26. ds. behandlet saken. Tilstede var: formannen fru Heddy Astrup, avdelingssjef Cloetta og sekretær Blandhoel. Dessuten forretningsfører Rønneberg og fru Borghild Bendixen fra Dansk Røde Kors. Komiteen vil uttale at, den har en bestemt følelse av at Danske Røde Kors føler seg brydd over gaven og er engstelig for å ta imot denne. Dette inntrykk er forstærket ved en samtale med Dansk Røde Kors' visepresident, overlege Guildahl den 24. ds. Man er også kjent med at Dansk Røde Kors' stilling til saken har vakt bestyrtelse i ansvarlige kretser i Danmark som arbeider for astmasaken. ------- Komiteen understreker at innsamlingen er foretatt til bygging av et hjem for danske astmabarn. Det er ikke nevnt at pengene skal gis til Dansk Røde Kors selv om dette den hele tid har været forutsetningen. I skrivelse av 20. august d.å. har presidenten i Dansk Røde Kors anmodet om ikke å få gavebrevet overlatt før etter nærmere opplysninger. Det samme ble gjentatt i skrivelse av 11. ds." |
Endelig, d. 14. oktober kunne generalsekretær Rørholt skrive til Elise Sverdrup, at Heddy Astrup havde ringet fra København og meddelt "at Dansk Røde Kors kommer til å ta imot tilbudet om et hjem for danske astmabarn på Kongsberg. Den formelle beslutning vil bli truffet idag, men efter fru Astrups uttalelser er resultatet gitt."
Dagbladets indsamling, december 1948.
I december 1948 satte Dagbladet i Oslo sig i spidsen for en ny indsamling til Astmahjemmet i Kongsberg for at skaffe det manglende beløb på 300.000 kroner. Avisen skrev denne opfordring:
|
Det er ingen som helst tvil om at danskene ved å sende pakker til oss denne julen har skapt en fest ved bordet som vi ellers neppe
ville opplevd med hvalbiff og den ellers så knappe tildelingen. Her er det naturligvis ikke tale om at vi var på grensen av sult, det er bare det at med en slik danskepakke rykker også feststemningen inn i huset og danskene har nettopp ment å ville vise oss et tegn på vennskap. Desverre har ikke postkontorene greidd å fordele pakkene så fort at de nådde fram til alle adressater før jul, men der hvor selve pakken ikke ble sendt ut rakk en iallfall å ekspedere følgebrevet og bare d e t skapte forventninger og takknemlighet for at vårt kjære nabofolk i sør tenkte på oss. Pakkene er like populære i nyttårshelgen. - - - Danskene ønsker ingen takk for gavene. Det vet vi så altfor godt. Men på en bestemt måte kan vi vise vår takknemlighet. Norges Røde Kors har påtatt seg å skaffe danske astma-barn et hjem i Norge. Tomt til bygning er tatt ut ved Kongsberg, gravingen på tomta er begynt og Røde Kors fikk forleden melding om at Kongsberg kommune har bevilget penger til veien som skal gå fram til hjemmet. Det er meningen at huset skal gi plass til 48 danske barn. Ferdigbygget vil det komme på 600.000 kr. kanskje litt mer. Av disse pengene ble det etter en innsamling som Røde Kors satte i gang våren 1947 skaffet 300.000 kroner. Dagbladet setter derfor i dag i gang en innsamling for at vi så fort det lar seg gjøre kan nå de 600.000. Altså går vi så sterkt vi kan inn for å samle inn 300.000 kroner. Det skulle bli vår takk for at danskene ikke bare denne jul vil sende oss en hjertelig hilsen med sine pakker,men også fordi de alltid gjør det. De danske astma-barna må til Norge for å bli kvitt sin uhyggelige sykdom. Det er kanskje litt banalt å si det, men om vi ikke har noe annet å gjengjelde de gode gaver med så har vi prima fjelluft, det beste danskene vet. - - - Folk fra Kongsbergdistriktet som har lyst til å gi noen kroner til denne innsamling kan sendes til Postgiro 9009, eller Dagbladets ekspedisjon, Akersgate 36, mrk. "Astmahjemmet". |
Kongsberg Røde Kors - med formanden Elise Sverdrup i spidsen - bestemte sig for at arrangere en festaften d. 14. januar 1949 i Kongsberg Teater til indtægt for Astmahjemmet.
Kendte norske kunstnere som
|
Turid Haaland, skuespillerinde Randi Heide Steen, sangerinde Bjarne Buntz, operasanger Joachim Holst-Jensen, skuespiller Amund Raknerud, pianist Herman Wildenvey, forfatter |
Tage Hind fra Dansk Røde Kors holdt kåseri om internationalt samarbejde.
Til stede var også Ingolf Cloetta, generalsekretær Meinich og Heddy Astrup fra Norges Røde Kors og Borghild Bendixen fra Dansk Røde Kors.
Der var udlodning af ost og pølser fra Danmark og marcipangris fra Amerika.
Mange mødte frem og gav sin støtte til Astmahjemmet. Regnskabet viste et overskud på kr. 1310,- , som blev oversendt Dagbladets indsamling.
Elise Sverdrup udfordrede Røros Røde Kors og Kristiansand Røde Kors til at betale samme beløb til astmahjemmet.
Mange arrangementer fandt sted rundt om i landet til indtægt for Dagbladets indsamling til astmahjemmet. Af den mere kuriøse slags var «dødsrytteren» Willy Råbers opvisning i Hønefoss. Den indbragte kr. 300.
Tyggegummi-indsamlingen, 1948.
Indsamlingen i Norge var øremærket til bygning af et astmahjem for danske børn. Driften af astmahjemmet skulle Dansk Røde Kors og danskerne selv stå for. Vejle Tyggegummifabrik (Dandy), Europas største tygegummifabrik, indgik en gunstig aftale med Dansk Røde Kors om indsamling af driftsmidler til astmahjemmet.
I årene efter 2. verdenskrig havde Dandy problemer med at skaffe råvarer til at fremstille tyggegummi. Dansk Røde Kors fik en bevilling af Handelsministeriet til indførsel af rågummi til fremstilling af 2 millioner pakker tyggegummi, som Dandy skulle sælge til fordel for Dansk Røde Kors. Halvdelen af udsalgsprisen på 50 øre skulle gå til Røde Kors’ humanitære arbejde, herunder astmahjemmet i Norge. Kampagnen blev en kæmpesucces for begge parter, hele partiet blev hurtigt solgt.
Politiken skriver d. 29. april 1948:
|
Nu skal alle Børn have Tyggegummi Fordi Tyggegummi-Mandens Barn blev helbredt En Million Pakker sælges til Fordel for Astma-Børn I Løbet af faa Dage vil alle danske Børn faa Adgang til at købe Tyggegummi. Aarsagen til dette for de smaa saa glædelige Budskab er, at Fabrikanten af det danske Tyggegummi, der hovedsagelig eksporteres til det nære Østen og Afrika, Bagger Sørensen, Vejle, for kort Tid siden havde den Lykke at faa sit Barn, der havde været meget sygt, raskt og sundt hjem igen. I Taknemmelighed herover besluttede han at gøre noget for Børn, der ikke havde saa let Adgang til Lægehjælp, som hans Barn havde haft. Han henvendte sig til Røde Kors og Resultatet er nu blevet, at der spredes en Million Pakker Tyggegummi over Danmark. Pakkerne, der indeholder fem Stykker hver, kommer til at koste 50 Øre Stykket, og den halve Million Kroner, de indbringer, vil sikre Driften af det nye Hjem for for danske Astma-Børn, der maa opføres i Norge, fem Aar frem i Tiden. Myndighederne har givet den fornødne Tilladelse til dette Salg paa Betingelse af, at der ikke tjenes paa Varen, og de Grosserer og Handlende, der i de kommende Dage sikrer Distributionen, giver altsaa gennem deres Arbejde ogsaa et Bidrag til Astma-Børnene. 
Der findes 80,000 Astma-Patienter i Danmark. Sygdommen kommer af Overfølsomhed overfor Støv, Fjer eller lignende og melder sig som
oftest i Barne- eller Ungdomsaarene. Baade legemligt og sjæleligt mærker Hosten og Lungebesværet de Smaa. De kan ikke lege som andre
Børn, maa holdes inde i lange Perioder, og Gang paa Gang maa de paa Hospitalet. Man har Eksempel paa at en 8aarig Pige med Astma i
sit korte Liv har været paa Hospitalet 75 gange.Sygdommen er geografisk betinget. Faa Dage efter Børnene har forladt det lerede, fugtige Danmark og er kommet op i den norske Bjergluft bliver de symptomfri, og naar de efter de fire Maaneders ophold kommer tilbage, holder Bedringen sig i et meget stort Antal Tilfælde. Siden de første Børn kom paa norsk Kur-Ophold for et par Aar siden har man kunnet iagttage de gunstige Forandringer hos over 300 Børn. Fra dansk Side vil man derfor gerne fortsætte med at sende Børnene af Sted, og den første Forudsætning herfor er skabt gennem en Indsamling til danske Astma-Børn i Norge. Den skaffede – som Tak for Danske-Pakkerne under krigen – 400,000 Kr i Kontanter og Værdier, og for dem skal der bygges et Kurhjem for de danske Børn ved Kongsberg. Indretningen og den daglige Drift skal betales med dansk Kapital – og Tyggegummi-Pengene vil klare Problemet de første 4-5 Aar frem i Tiden. Saa nu maa danske Børn «Tygge Sundhed» til de, der savner den. |
Andre indsamlinger
En række mindre indsamlinger til fordel for astmahjemmet fandt sted, og gaver blev overrakt.
I Danmark blev de norske konsuler i de større byer opfordret til at samle ind til astmahjemmet, ligeledes blev Ungdommens Røde Kors (URK) opfordret af Borghild Bendixen til at sende legetøj til børnene på astmahjemmet.
I København stiftede Borghild Bendixen i november 1949 Kongsberg-klubben som mødested for børn, der havde været på astmahjem i Norge og deres forældre. Her blev der også samlet penge ind til hjælp for ubemidlede, der skulle på astmahjem i Kongsberg.
Kongsberg Røde Kors foretog i 1949 en indsamling for at købe ski til de danske børn. Indsamlingen indbragte 1225 kroner til ca 20 par ski. I april 1950 stiftede Kongsberg Røde Kors en Dameforening, der skulle arbejde for astmahjemmet.
Borghild Bendixen rejste til Amerika for at samle ind blandt dansk- og norsk-amerikanere. Og kom hjem med store mængder tøj og udstyr, som ikke var til at skaffe i Danmark eller Norge.
Men én indsamling måtte Dansk Røde Kors standse. Fru Margrete Olsen i Aarhus satte egenhændigt en indsamling i gang i Røde Kors' navn. Dansk Røde Kors måtte sætte et dementi i avisen - de havde intet med indsamlingen at bestille.