Astmahjemmet i Kongsberg blev indviet 5. september 1950. Den norske kronprins Olav stod for indvielsen.
Foråret 1950 var byggearbejderne omsider kommet så lang, at man kunne begynde at planlægge indvielsen af Astmahjemmet. De stadige udsættelser var kilde til frustration i Danmark. Børnene stod i kø på venteliste. Præsident Hammerich i Dansk Røde Kors var opgivet over forsinkelserne. Også præsident Steen i Norges Røde Kors av udtryk for "at det hele stod i stampe, at man ikke kom av flekken. For mange stelte med saken og hadde sin uforbederlige meninger om den, noen sat i Danmark, andre sat i Norge. Og jeg grep da inn, fikk 2 udmerkede representanter, dr. Lehmann og direktør Illum, hitopp, og jeg tror jeg tør si at jeg fikk fart i sakene. Imidlertid var det ikke mulig å foreta åpningen før sommeren, bygget var ikke tilstrekkelig ferdig til det, og barna ankom jo først 29.juni."
Planlægning.
Man havde ellers set frem til åbning af Astmahjemmet d. 22. juni. Dette var 200-årsdagen for den danske kong Frederik Vs besøg i Fredriksstoll, hvor astmahjemmet nu var rejst. Man ønskede til anledningen at invitere den norske og den danske konge, kong Haakon VII af Norge og hans nevø kong Frederik IX af Danmark. Kongsberg var kongernes by. Alle konger siden Christian IV havde besøgt Kongsberg og fået deres monogrammer mejslet ind i fjeldvæggen på Håvet, "Kronene i Håvet".
Men kong Haakon og den kongelige familie var hele sommeren på officiel Nord-Norge tur. Og det viste sig, at kong Haakon havde planer om en tur til Danmark i slutningen af august. Desuden var kongen 78 år, og kronprinsen måtte aflaste ham noget. Henvendelsen gik derfor til kronprins Olav om at være til stede ved åbningen og vælge dagen. "Han har valgt tirsdag den 5. september, og dermed er vi bundet." som præsident Steen skriver til præsident Hammerich. Når ikke den norske konge kunne være tilstede, var det naturligvis heller ikke aktuelt med den danske konge.
Det blev altså kronprins Olav, den senere kong Olav V, der skulle stå for åbningen af astmahjemmet. Den folkelige og ligefremme Olav – i folkemunden kaldet ”Laffen”. Hans stil og væremåde passede godt til åbningen af et hjem for børn. Men kronprinsessen, Märtha, var forhindret på grund af sygdom. Hun døde få år efter og nåede aldrig at blive dronning.
For præsident (og kommandør) Hammerich bød datoen på problemer. Han skulle til Amsterdam 4.-5. september for at besigtige og studere et hollandsk hospitalsskib. Dansk Røde Kors havde på vegne af de Forenede Nationer fået i opdrag at indrette "Jutlandia" som hospitalsskib til Korea, hvor krigen mellem nord og syd rasede. Hammerich fik et personligt medansvar for udrustningen af ekspeditionen og indretningen af hospitalsskibet. Da ”Jutlandia” ankom til Korea, topudrustet med medicinsk udstyr, viste det sig, at man havde glemt at medbringe bækken. De måtte i al hast eftersendes til de trængende patienter.
Desuden var det valgdag i Danmark d. 5. september. Et valg udskrevet af den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft - og vundet af venstremanden Erik Eriksen.
Men Hammerich fik ordnet det sådan, at han kunne flyve direkte fra Amsterdam d. 4. september og ankomme Oslo ca kl.19.30, og dermed programmæssigt deltage i åbningen i Kongsberg.
Præsident Steen havde møde med rådmand Friis fra Kongsberg, fru Elise Sverdrup og fungerende generalsekretær Meinich og fik sat op følgende program for dagen:
|
Fremmøte på astmahjemmet på Kongsberg kl. 11.45 tirsdag 5.september. Åpning kl. 12.00, med en kort redegjørelse for hjemmets tilblivelse. Kronprinsen erklærer hjemmet for åpnet, hvoretter omvisning finner sted. Besøket på hjemmet er beregnet å vare til kl. 13.30. Kongsberg By's lunsj på Grand Hotel finner sted kl. 14.00. Gjestene innfinner seg et kvarter før. Følgende taler er tenkt holdt ved lunsjen: Velkommen til bords - rådmann Friis H.M.Kongens skål - ordfører Thorsen Ordføreren taler for det dansk-norske samhold, med særlig henblikk på Kongsberg By og Norges land. Presidenten i Norges Røde Kors taler, med takk til Danmark og Dansk Røde Kors, for allt hva de har gjort for Norge under krigen. Presidenten for Dansk Røde Kors svarer på begge de foregående taler. Og endelig tilslutt: H.K.H. Kronprinsen takker for maten. |
Der skulle sendes invitationer og tildeles dekorationer i dagens anledning. Ingen måtte blive forbigået, det blev lange lister. Det var ikke vanskeligt at bestemme, hvem der skulle inviteres. Derimod skabte det problemer at blive enige om, hvem som fortjente at blive dekoreret.
Invitationer.
Til sammen 80 personer blev inviteret til indvielsen af Astmahjemmet.
H.K.H. kronprins Olav med adjutant
Den danske ambassadør Mathias Wassard
Social- og helseminister Aaslaug Aasland
Helsedirektør Evang
Fylkesmann Kjemperud
Fylkeslægen
Arkitekt Odd Brochmann m/ frue.
Repræsentanter for Dansk Røde Kors: Præsident Hammerich, dir. Schoch, dir. Ole Sundøe, dir. Svend Illum, overlæge Lehmann og dr. Egon Bruun. Borghild Bendixen.
Repræsentanter for Norges Røde Kors: Præsident Steen og styret, Heddy Astrup, Elise Sverdrup.
Repræsentanter for Sveriges og Finlands Røde Kors.
Fra Kongsberg by:
Ordfører Thorsen, rådmand Friis og formandskabet
Byingeniør Syvertsen, driftsbestyrer Fonsdal
Højesteretsadvokat Nauf
Byens læger dr. Holmboe, dr. Haugen og dr. Pytte
Byens præster
Bankchef Irgens, rektor Esp, skoleinspektør Svendsbøe, telegrafbestyrer Sand
Dekorationer.
Det var også tid for overrækkelse af dekorationer ("knaphulspynt", som præsident Hammerich kaldte det). Der var mange aktører at ære. Nordmænd at takke. På vegne af Asthmaudvalget fremlagde overlæge Lehmann en liste:
"1) den norskfødte Fru Borghild Bendixen, som har taget Initiativet til hele Arbejdet, og som hele Tiden har været den drivende Kraft i dette. Jeg henstiller, at hun om muligt faar en norsk eller dansk Statsdekoration.
2) Arkitekten Prof. Odd Brockmann, som verderlagsfrit og frivilligt har udført alt Arkitektarbejdet og skabt et meget smukt Hjem for vore Børn, indstiller jeg til en dansk Statsdekoration.
3) Ordfører i Kongsberg Kommune Hr. Thorsen har været os til uvurderlig Hjælp i Byggearbejdet. Han har stillet Byingeniøren og andre til Raadighed og i enhver Henseende været os til Hjælp, hvorved mange Penge er sparet og Arbejdet fremmet og han har personligt i alle Enkeltheder kontrolleret Arbejdet. Vi har i det hele modtaget saa stor Hjælp fra Kongsberg Kommune, at det i Asthmaudvalget er os meget magtpaaliggende, at en dansk Tak til Kongsberg giver sig tydelige Udtryk, hvorfor jeg henstiller at Hr. Thorsen indstilles til dansk Statsdekoration.
4) Højesteretsadvokat Nauf i Kongsberg er vi ligeledes megen Tak skyldige. Han er Næstformand i Kongsberg Kreds af N.R.K. og Formand i Sparekassens Direktion og det skyldes hans Velvilje og Indflydelse, at de pekuniære Forhold ved Byggeriet er ordnet paa saa tilfredsstillende Maade. Han har desuden haft et meget stort og vederlagsfrit Arbejde ved alle juridiske Forhold vedrørende Hjemmet, har ført al Korrespondance med Myndighederne, ligesom han har ført hele Byggeregnskabet vederlagsfrit. Jeg henstiller at ogsaa han indstilles til en dansk Statsdekoration.
5) Byingeniør Syvertsen, som har været os en udmærket og omhyggelig Byggeleder og sparet os for mange Penge ved sin Paapasselighed, indstiller jeg til D.R.K. Hæderstegn."
Men også nogle danskere tilkom tak i dagens anledning. De havde ydet et stort arbejde i planlæggelsen og kontrol af byggeriet og selv bekostet talrige rejser til Norge. Det gjaldt direktør Ole Sundøe, direktør Svend Illum og dr. med. Egon Bruun.
"Norges Røde Kors har som Bygherre haft saa god Hjælp herigennem, at jeg henstiller, at man ogsaa fra norsk Side honorerer disse Herrer, om ikke andet saa ved Tildeling af N.R.K. Hæderstegn.
Det er mig ogsaa magtpaaliggende, at Dansk Røde Kors giver Udtryk for sin Taknemmelighed over for de sidstnævnte 3 Herrer, som uden at være tilknyttede D.R.K.har udført et stort, tidsrøvende og værdifuldt Arbejde.
Jeg henstiller at undersøge Muligheden for at tildele dem en dansk Statsdekoration, subsidiært D.R.K. Hæderstegn."
Det var nok direktør Sundøe's fortjeneste, at ordfører Thorsen og advokat Nauf kom med på listen, de var ikke medtaget i første omgang. Sundøe, som var formand i byggeudvalget på dansk side, og dermed fulgt byggearbejdet "fra det første spadestik blev taget" og med bedste kendskab til "hvad de forskellige personer, der mere eller mindre har været tilknyttet foretagendet, har præsteret."
Sundøe var derimod ikke specielt imponeret over indsatsen til arkitekten, professor Brochmann.
Han skrev i et fortroligt brev henvendt til præsident Hammerich:
"Jeg under professor Brochmann gerne hans Dannebrogskors, men det vil gøre et højst pinligt indtryk i Kongsberg, hvis der ikke falder et par kors også til nogen der.
Professor Brockmann's forslag var, at man skulle entrere med en hovedentreprenør i Oslo om hele byggearbejdet, så var man fri for al ulejlighed.
Direktør Illum og jeg var straks betænkelig ved et sådant arrangement og mente, det både blev billigere at tage lokale håndværkere, og at det også politisk set ville være klogt at lade arbejdet udføre i byen.
Ordfører Thorsen var fuldt ud enig med os heri. Han var os behjælpelig med at finde de rette folk, han tillod at byingeniør Syvertsen blev antaget som byggeleder, han har tilladt at man ofte har anvendt byens redskaber ved udgravninger og jordfyldning, og han har sørget for, at det sidste stykke vej op til hjemmet, som kostede flere tusinde kroner, blev udført for kommunens regning. Han gennemgik også tilbudene fra håndværkerne og sammenlignede priserne med hvad kommunen plejede at betale.
Højesteretsadvokat Nauf er som bekendt næstformand i Norsk Røde Kors Kongsbergafdeling. Han er formand i Sparekassens direktion, og det skyldes hans velvilje og indflydelse, at man har fået så stort et lån i Sparekassen på gunstige betingelser. Han har desuden ordnet alle juridiske forhold vedrørende husets opførelse og har ført korrespondancen med myndighederne, ligesom han også har ført hele byggeregnskabet.
Der er efter min mening ingen af de mange som på en eller anden måde har haft med sagen at gøre, som har ydet et så stort og uegennyttigt arbejde som de to herrer, og - må det være mig tilladt at sige - jeg synes det nærmest vil være lidt af en skandale, hvis de herrer ikke får Dannebrogskorset, medens Brockmann, som har forsømt og forsinket arbejdet så meget, som han har gjort, får det.
For mig kan det naturligvis være ligegyldigt, men for Dansk Røde Kors og for det fremtidige arbejde ved hjemmet, vil det være af stor betydning.
Må jeg så samtidig tillade mig at henstille, at der gives byingeniør Syvertsen, som har været os en udmærket byggeleder og sparet os for mange tusinde kroner, en Røde-Kors dekoration, enten hæderstegnet eller medaljen."
Åbningshøjtidelighed på Astmahjemmet.
Endelig oprandt den store dag, da indvielsen af Astmahjemmet skulle finde sted, tirsdag d. 5. september 1950. En tung og våd efterårsdag, Skrim og Sandsværbygda lå skjult i tågedis, så de indbudte gæster desværre ikke fik nyde den smukke udsigt fra Astmahjemmet. Men indendørs strålede de danske børn af forventning, de havde nu været på Astmahjemmet i over to måneder, det første hold på 60 børn. De var pyntet i deres fineste tøj. Og bestyrerinden, frk. Bo, og den øvrige betjening havde solskinssmilet på. Der var pyntet med blomster og flag, og børnene havde øvet på opstilling og sang. For Borghild Bendixen, Heddy Astrup og Elise Sverdrup var det kronen på værket. Nu var det store øjeblik kommet, de havde ventet på så længe. De var klædt i festbunad.
De indbudte gæster og pressens folk indfandt sig på Astmahjemmet lidt over kl. 11, i god tid før kronprinsens ankomst. Da klokken nærmede sig 12 stillede børnene og personalet i espalier på begge sider af bakken op til Astmahjemmet med små danske flag. Højt over dem vajede Røde Kors-flaget, flankeret af det danske og det norske flag. På slaget 12 ankom kronprinsen i sin bil, eskorteret af politi på motorcykel og politibil, og svingede ind på pladsen bag Astmahjemmet, modtaget med viftende flag og kraftige hurra-råb. Hele vejen gennem Kongsberg og Skollenborg og Saggrenda var kronprinsen blevet mødt af glade børn og vinkende flag. De havde fået fri fra skolen i dagens anledning. Og kronprinsen smilede og vinkede tilbage, mens han langsomt kørte forbi.
På Astmahjemmet havde de indbudte gæster, børnene og personalet nu samlet sig i salonerne, og her fandt også den enkle, men smukke højtidelighed sted. Præsidenten i Norges Røde Kors, direktør Erling Steen, var første taler og ønskede Kronprinsen velkommen. Deretter gav han en kort redegørelse for Astmahjemmets tilblivelse:
"Det var i 1945 at tanken om å innby danske astmabarn til Norge ble kastet fram og allerede i 1946 kom det første kull til Modum bad. Etter brannen her, ble Halmrast gård på Land barnas oppholdssted, helt fram til julen 1949. I disse år hadde ialt 11 kull med 700 barn sitt tilhold her. Men så kom tanken om å skaffe et permanent astmahjem fram og en lyninnsamling til inntekt for dette formål innbrakte ikke mindre enn 300 000 kroner på en uke. Fru Elise Sverdrup opplyste at Kongsberg var meget interessert i å få hjemmet på sin grunn og tilbød på kommunens vegne gratis tomt, vei, vann og elektrisitet, mens arkitektparet Odd og Karen Brochmann var villig til å tegne hjemmet. Så fulgte noen spennende måneder, det gjalt å få byggetillatelse. Den fikk man og så tok man fatt. Overlege Lehmann og dr. med. Bruun gikk sammen med arkitektene for å få hjemmet legemessig så tilfredsstillende som mulig og den side av saken ble derfor løst på beste måte. Men også håndverksmessig har man all grunn til å være tilfreds, hjemmet har fått en standard, som man ikke ofte ser maken til. Det gjaldt særlig kjøkkenregionene, som var blitt så tipp topp moderne som det kunne bli, og også det andre sto i stilen. Den 9de september ifjor var det kranselag på dette Soria Moria slott, 500 m. over havet, og idag innvier vi dette smakfulle og harmoniske hjem. Men allerede i juni hadde det første kull danske astmabarn innfunnet seg."
Direktøren rettede så en varm tak til alle som havde vært med og muliggjort hjemmets rejsning, først og fremmest til de ildsjæle, som hadde kastet tanken frem og båret den frem, men også til de, som hadde haft det daglige tilsyn, fru Sverdrup, ordfører Thorsen, stiger Lindås og h.advokat Nauf. En særlig tak rettede Steen til arbejderne, ikke mindst for den forståelse, de havde haft for det specielle formål, hjemmet skulle tjene, nemlig at hjælpe syge børn til at genvinde sin sundhed. Også Dagbladet, hvis indsamling havde indbrakt 130 000 kroner, fik en varm takk. Bygningen havde kostet ialt 800 000 kroner, heraf er henved en halv million samlet ind, og Kongsberg Sparebank har givet et lån på 350 000 kroner. Måtte dette astmahjem blive til glæde for det danske Røde Kors og til velsignelse for de danske børn, sagde direktør Steen til slut og bad så kronprins Olav foretage den højtidelige åbning, idet han takkede Kronprinsen for den store interesse, han havde vist hjemmet allerede fra første stund av.
Kronprins Olav steg så frem foran mikrofonen og udtalte, at han med glæde ville efterkomme præsidentens opfordring og ovedrage Astmahjemmet til det danske Røde Kors. "Dette er et praktisk tiltak for å hjelpe våre danske venner", sagde Kronprinsen, som videre pegede på, "at oppholdet her i den sunne norske luft ikke bare hadde øyeblikkelig og god virkning på barna, men også, etter hva jeg har forstått, bidro til å skape en varig bedring."
 Kronprins Olav taler til børnene |
"Jeg håper," sagde Kronprinsen, idet han vendte sig til de danske børn, der var samlet nede i legestuen, "at det prosenttall som blir helbredet må øke og vokse så dere ikke mer blir plaget av astmaen, som kan være så plagsom. Det vet dere barn bedre enn oss." Kronprinsen udtalte håbet om, "at det vil hjelpe å være i dette sunne klima, alle norske ønsker det av hele sitt hjerte, og vi håper også at dere danske barn vil ha hyggelige, gode og lyse minner fra oppholdet her. Måtte dere føle at vi alle vil dere vel. Måtte dere føle hjertevarmen og gleden som strømmer dere imøte fra alle nordmenn. Det beste bevis på denne hjertevarme var det svar oppropet om bidrag til Astmahjemmet fikk. Alle vil vi gjerne være med og hjelpe barna, vise brodersinn og rekke dere en støttende hånd. Idet jeg nå overgir hjemmet til Danmarks Røde Kors, som heretter vil lede det administrativt og medisinsk, så tror jeg også," sagde Kronprinsen videre, "at dere vil få all den hjelp vi kan yte dere. Vi norske vil sikkert etter beste evne bidra til at arbeidet her går så lett og godt som overhodet mulig."
Kronprinsen ønskede så Røde Kors tillykke med Astmahjemmet, frembar de bedste ønsker for den fremtidige drift og erklærede så hjemmet for åbnet.
Børnene forstod nok ikke så meget af kronprinsens tale på det fremmede sprog. Men de forstod, at den store mand, der stod der oppe på trappen og så ud over dem, næsten var en konge. De stod så tæt på ham, at de næsten kunne tage på ham. Nogle var skuffet over, at han ikke havde krone på hovedet.
Kronprinsens og direktør Steens tale ble hilst med hjerteligt bifald, det fik også de danske børn, som sammen med betjeningen sang "Ja, vi elsker dette landet" og derefter "Der er et yndigt land". Det var et indslag i højtideligheden, som var både smukt og rørende.
Børnene havde øvet og øvet på sangene, så de kunne dem udenad. "Ja, vi elsker dette landet", blev øvet så mange gange, at de troede, det var den danske nationalsang. De, som ikke havde så gode sangstemmer, blev bedt om at synge stille.
Højtideligheden blev både filmet og taget op på lydbånd, og allerede samme aften blev uddrag udsendt i Kringkastingens Aktuelt-program. At pressefotografernes tal var stort og at pressen også ellers var godt repræsenteret ved åbningen, siger seg selv.
Indvielsen blev overført i radio og desuden vist i Filmavisen 7. september 1947.
Etter at Kronprinsen havde erklæret Astmahjemmet for åbnet, gikk han sammen med de indbudte gæster gennem hjemmet fra kælder til loft og det var tydelig at mærke, at han både var imponeret og glad over alt, han så. Her var intet sparet for at gøre det så behageligt som muligt for de små patienter og for betjeningen. Selve åbningshøjtideligheden tog kun en 20 minutters tid, så Kronprinsen havde god tid, både til gennemsyn og til at underholde sig med de indbudte gæster.
Men præcis på slaget 13.15 satte kronprinsen sig ind i sin bil og kørte til Kongsberg. Børnene havde igen samlet sig udenfor hjemmet, da han rejste - trods øsende regnvejr - og sang nu Kongsbergsangen. Kronprinsen takkede og viftede med hatten og satte sig selv ved rattet. Foran Kronprinsens bil kørte også nu politimester Eid og de to politimænd på motorcykel, så fulgte hans eskorte, derpå den danske ambassadør, herr Wassard, i ambassadens bil, og så etterhånden de andre biler og busser....
Al anden trafik mellem Saggrenda og Kongsberg blev standset for at slippe kortegen frem.
På Nybrua inde i Kongsberg stod skolebørnene med viftende flag på begge sider af vejen og råbte hurra. På pladsen foran Grand Hotell var der et menneskehav, efter at Kronprinsen havde svinget ind på hotellet. "Olav, Olav hei, hei, hei - vi vil gjerne se på dei", lød de taktfaste råb fra den store skare udenfor og Kronprinsen måtte smilende frem i vinduet og takke for hyllesten.
Festlunch på Grand Hotell.
På Grand Hotell var der dækket et festligt lunchbord for Kronprinsen og de øvrige indbudte gæster Menyen lød på: fisk i aspic m. Chantillysaus. Oksefilet m. grøntsager, franske kartofler. Vanilleis med frugter. Kaffe. Viner: Chevalier. Chat. Macay. Fine old selected Madeira.
Kongsberg kommune var værtskab, og rådmand Friis bød velkommen til bords og understregede, at det var en stor og glædelig dag. "Sluttstenen var lagt på et stort og humanitært foretagende, som var et bevis på den samhørighet som preget de to folk. Vi er stolt over at Kongsberg har fått Astmahjemmet lagt hit", sagde rådmannen, som så i ærbødige og velvalgte ord takkede Kronprinsen for den ære, han havde vist byen og tolkede byens glæde over at se ham som gæst.
Ordfører Thorsen udbragte så Hans Majestæt Kongens skål.
Ved desserten tog så ordføreren påny ordet og hyldede i spirituelle og formfuldendte vendinger Røde Kors for dets indsats i små som i store opgaver. Det arbeider til alles bedste, det har vi set det bedste bevis på i Astmahjemmet. Han omtalte så Danmarks store hjælp til Norge i nødens år - nu var Astmahjemmet rejst her til gengæld. "Vi opplevet en spennende tid, men gode krefter arbeidet for Kongsberg, vi tok de interesserte med til flere tomter, som vi jo har nok av og da vi kom Fredriksstoll, skjønte vi", sagde ordføreren, "at vi hadde gode kort på hånden. Fredriksstoll vant og fra tanke til handling var det ikke langt. Vi var glad over at byens anmodning om å bruke håndverkere fra Kongsberg var etterkommet og trodde ikke at noen angret på det. Vi har fått ett i alle deler vakkert og trivelig hjem, dit de syke barn vil komme og hvorfra de reiser friske hjem igjen. Foreldrene skal ikke være bange for å sende sine barn til Astmahjemmet, der får de den beste behandling og de får også en plass i byens hjerte. Vi skal gjøre det så godt som mulig for alle og alle danske foreldre skal være hjertelig velkommen. Vi håper at Kongsberg skal bli hele Danmarks vennskapsby", sa ordføreren smilende, og gratulerede til slut Røde Kors med hjemmet - "det ektefødde barn til Røde Kors og en synbar vennskapspant mellom de to broderfolk. Skål for Røde Kors."
Præsident Steen takkede for ordførerens ord. "Det varmet om hjertet å se de danske barn som jublet idag", sa direktøren, "og det gledet oss å se under hvilke gode forhold de levet." Præsidenten rettede en varm takk til Danmark for al hjælp som siden 1940 var ydet os, men nu er det på tide, at vi klarer oss selv, sagde han. "Det er egoistisk å vente mer. Vi finner det helt iorden at Danmark nå tenker på sine egne problemer."
Overlege Lehmann tolkede de varme følelser, danskerne følte nu ved åbningen av Astmahjemmet - det barn, som er frugten av den gode forbindelse mellem to lande og som er båret til dåben i dag. Samarbejdet havde præget hjemmets tilblivelse, men han var taknemmelig over, at nordmændene tålmodigt havde fundet sig i alle vore indblandinger og forstyrrelser, sagde overlægen spøgefuldt. Tak til det norske folk, til Kongsberg by og Sølvverket og til arkitekterne. Han takkede på de syge børns vegne, de havde kæmpet så mangen nats kamp, nu var de bedre, nu følte de sig som andre og nu kunne deres store drøm gå i oppfyldelse, nemlig at stå på ski i de norske fjelde. "Børnene rejser hjem som små ambassadører for Norge. Vi ønsker, at vi ofte må komme her og genopfriske gamle og behagelige minder og samarbejdets gleder. Tak for al udvist velvilje og forståelse."
Kommandør Hammerich pegede på, at et herligt sanatorium var blevet frugten av vore forhåbninger og rettede en hjertelig tak til det norske folk, en tak han rettede til Kronprinsen som eksponenten for folket. Kommandøren overrakte Dansk Røde Kors' hæderstegn til fru Sverdrup, h.advokat Nauf, ordfører Thorsen, stiger Lindås og direktørerne Sherdahl og Ross.
Kronprins Olav takkede for alle de hjertelige ord. "Astmahjemmet var et synlig symbol på det frendeskap og vennskap som rådet mellom de to land - Astmahjemmet er et kjærlighetsbud og en hjelp til de som har det vanskelig. Vi er glade over at Kongsberg er valgt til Astmahjemmet," sagde Kronprinsen videre, "her har vi gamle tradisjoner fra forbindelsen mellom Norge og Danmark. Kongsberg er med sin blanding av by og land det rette sted for Astmahjemmet, her er det muligheter for rekreasjon ved selve arbeidsstedet, her har vi de stolte skiløpertradisjoner, her er det helse i hvert åndedrag. Det Kongsberg har vist av gjestfrihet og vennlighet gir seg også uttrykk i dette festlige bord. Vi som er utenbys eller utenlands fra føler gjensidig glede ved å være sammen, vi føler at vårt vertskap setter pris på å kunne gjøre det godt mot andre. Det har byen bevist ved sin innsats for Astmahjemmet og ved denne hyggelige fest." Kronprinsen takkede til slutt Kongsberg by for al hygge og glæde, som ved siden av hjemmets åbning har gjort dagen til et uforglemmeligt minde.
Ved det etterfølgende kaffebord blev der refereret en del telegrammer, bl. a. fra Kong Frederik av Danmark.
 Ordfører Thorsen, overlæge Lehmann og Elise Sverdrup (Foto: Aftenposten) |
 Præsident Kaj Hammerich, Aaslaug Aasland, ambassadør Wassard og president Erling Steen (Foto: Aftenposten) |
Kronprinsen rejste fra Grand kl. 16.30 og ble varmt hyldet af de mange, som havde taget plads i Storgaten. Solen var nu brudt igennem det tætte skylag og sendte sin hilsen til den store festdag i Kongsberg.