1970
Astmahjemmet i Kongsberg blev officielt indviet 5. september 1950 af den norske kronprins Olav. Men allerede to måneder tidligere var det første hold børn flyttet ind på astmahjemmet. 1970 var det tid for at fejre 20 års-jubilæum. Dette skulle markeres med et besøg af den danske prins Henrik, som tre år tidligere var blevet gift med kronprinsesse Margrethe. Prins Henrik sad i hovedbestyrelsen for Dansk Røde Kors og efterfugte senere (2001) dronning Ingrid som protektor.
Den festlige markering fandt sted 12. maj 1970. Prins Henrik, som var en øvet pilot med over 100 flyvetimer, fløj selv i et privat sportsfly fra Kastrup sammen med sin adjutant og flyveinstruktør major Tore Dinesen og landede sikkert på flypladsen i Notodden, få kilometer fra Kongberg. Turen fra Danmark tog tre timer. I Notodden blev prinsen taget i mod af den danske ambassadør i Norge (grev Knuth), præsidenten (Husfeldt) og generalsekretæren (Arne Fremm) i Dansk Røde Kors, samt repræsentanter for Norges Røde Kors. Journalister fra Aftenposten og Laagendalsposten var på plads og dækkede det fine besøg. Dagen forinden var dr. Flensborg kommet til astmahjemmet, for at hjælpe med i forberedelserne.
Det var en lun dag i maj med høj, blå himmel. Den sidste sne var ved at smelte, og bækkene fossede ned ad fjeldsiden, ned mod dalen. Prinsen og følget ankom til astmahjemmet ved lunch-tid. De blev budt velkommen af børn og ansatte med hurraråb og viftende danske flag. Børnene flokkedes om prinsen.
Vitte på køkkenet serverede den lækreste anretning med rensdyrsteg og hjemmelavet leverpostej med champignon. Til maden blev der skålet i den bedste franske vin. Alle var særdeles fornøjet med maden. Prinsen takkede på sit charmerende danske med sin franske accent. Han berømmede den indsats, der blev gjort på astmahjemmet for børnene. "Uden at have fået den smukke institution fra Norge, havde vi ikke kunnet udrette noget, for en sådan luft findes ikke hos os", lagde han til. Han beklagede, at kronprinsesse Margrethe ikke havde tid til at være med på turen: "Min kone og jeg har hver vort arbejde."
Efter måltidet gik selskabet ud på den store terrasse for at trække frisk luft og nyde udsigten over mod Skrimfjeldene i syd. Børnene fulgte med og fortalte ivrigt til prinsen om alt, de så omkring. Det var deres verden med klatrefjeld og hytter i skoven.
Prinsen tændte en cigarillo og bød rundt, uden tanke på, at røgen kunne være til plage for astmabørnene. Efterhånden var terrassen - i det stille vejr - indhyldet i røg. Det fortælles, at børnene forsøgte at vifte røgen væk med flagene, men gav snart op og trak sig bort. Men gæsterne ænsede det ikke, der de stod indhyldet i røgskyen.
Prins Henrik (med solbriller) på trappen foran stenen i muren.
Til venstre for ham generalsekretær Arne Fremm.
Den elegante prins bedårede alle med sit forførende franske væsen. Plejemor var stolt værtinde for prinsen og de høje herrer. Hun viste dem rundt på sit "slot" og fortalte ivrigt. Hun var en verdensdame, og denne dag kom verden til hende med fest og farver.
Da prins Henrik og følget skulle forlade astmahjemmet, var børnene stillet op på gårdspladsen og sang den danske nationalsang, "Der er et yndigt land". Prinsen vendte sig mod dem og sang med efter bedste evne. Det var en rørende afsked efter et uforglemmeligt besøg.
"Han er vel nok flink", var børnenes enstemmige kommentar efter besøget.
Om eftermiddagen drog hele selskabet på omvisning i Kongsberg, til Kongsberg Kirke, til Sølvværket og dybt ind i fjeldet til Kongens Gruve med det lille tog. De overnattede på Grand Hotel, før prins Henrik næste dag rejste videre til Oslo for at møde repræsentanter for Norges Røde Kors.
Ingen kunne på dette tidspunkt vide, at det blev sidste runde år for astmahjemmet. Hjemmet blev nedlagt året, før det kunne holdes 30 års-jubilæum.
PS.
For øvrigt var tobaksrygning dengang ikke anset som problem i forbindelse med astma. Det var alment godtaget, at "plejemor" og "tanterne" og "onkel Jon" måtte ryge. Dr. Flensborg og de norske tilsynslæger fra Kongsberg røg cigarer, mens de undersøgte astmabørnene. Der blev tilmed smuglet cigaretter i land fra Oslobåden, så astmahjemmet havde sit eget lager. I børnenes journaler blev der anført mulige årsager til udviklingen af deres astma, som allergi og psykiske problemer. Men rygning i hjemmet blev ikke berørt. Dengang var der ingen rygelov og ingen skilte med "tobaksrygning forbudt". Og passiv rygning var et ukendt begreb.